Tre gode råd til den nye miniputtræner

sportmonda
indhold.svg

Når man som ny træner får til opgave, at lære miniputter at spille fodbold, så kan det virke uoverskueligt, for hvor skal man starte? Det er en ære og en udfordring, at skulle give sin viden og kærlighed til fodbold videre til en ny generation af unge mennesker. Hvis der kun skulle gives et råd til den nye miniputtræner, så er det at opbygge en spilleglæde og give børnene en basal kærlighed for sporten. Lære dem om sammenholdet, det at vinde og tabe som en enhed og glæden ved at dyrke noget sammen - det må være det ultimative mål som enhver nystartet miniputtræner burde have. 

Der er nogle trin og tricks man kan bruge, for at opnå præcis dette. Dem kan du læse om nedenfor. 

Få et nyt holdsæt og opbyg sammenholdet

En af de mest effektive måder, at skabe sammenhold på er ved, at anskaffe holdet et fælles spillersæt. Ofte har klubberne allerede et sæt, som bliver givet videre fra generation til generation, men som ny træner, kan du med fordel forsøge at tilspørge bestyrelsen om et nyt holdsæt. Et holdsæt til fodbold er nemlig en måde, at vise de små børn på, at på dette hold står vi sammen. Vi vinder og taber sammen. Vi gør ALT sammen. 

Følg klubbens traditionelle farver, og overvej om trøjerne skal købes i en større størrelse, så sættet kan følge med truppen i det, de bliver ældre. Dette vil også gøre det muligt, at personalificere trøjen, så børnene kan få deres navn på ryggen. Dette er ofte dyrere, og noget klubberne sjældent er med på, men med hjælp fra børnenes forældre, så vil du ofte kunne komme i land med det. 

adria-crehuet-cano-LIhB1_mAGhY-unsplash.jpg

Lær dem det basale først

Når det kommer til træningsdagene, så er det vigtigt at give dem en masse succeshistorier. Dette gør du ikke ved at lære dem Cruyff-vendinger, Ronaldo springteknikker eller Ronaldinho-finter. Dette gøres ved at lære dem dem basale. 

Helt simple øvelser med at lave en inderside aflevering til hinanden, sparke med begge ben (dette gøres sjældent hos miniputter, men er ofte noget de i længden vil blive glade for) og førsteberøringer. Fodbold er ikke raketvidenskab, og de mest basale ting som miniputter og ungdomsspillere lærer er ikke anderledes end hvad de professionelle laver hver dag - de er bare exceptionelt gode til det. 

Så lær dem det basale ved spillet først. Giv dem succeshistorier som de kan fortælle deres forældre, og se dem begynde at elske sporten. 

Husk det gode humør - spilleglæden er vigtig

Dette er måske det vigtigste af alt. Hvis det ikke er sjovt at spille, hvorfor så bruge tid på det? Måden man opbygger spilleglæde kommer på samme måde, som alt andet - ved hjælp af successer. Derfor spil en masse små kampe til træning - giv dit hold og spillere nogle små sejre, som de kan bygge videre på. 

Når stævnerne så kommer, så vil de også kunne finde selvtilliden og glæden der.

Klar til at komme i gang?

Udforsk appvagt, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner