Regler i amerikansk fodbold

Amerikansk fodbold kort fortalt

Amerikansk fodbold er et boldspil, hvor det gælder om at få bolden ned på modstanderens ende af banen. Alt efter om du får bolden helt ned for enden af banen, eller om du blot sparker den op mellem modstanderholdets 2 målstolper, udløser det points til dit hold. Holdet med flest point efter 60 minutter vinder kampen.

TIP: Læs om almindelige fodbold regler her

Grundlæggende viden om amerikansk fodbold

  • At få bolden ned i modstanderens endzone (enden af banen) udløser 6 points. Dette kaldes et touchdown.
  • Efter et touchdown har det scorende hold ét forsøg til enten at sparke bolden op mellem modstanderholdets 2 målstolper, eller endnu engang at få bolden i endzone, hvilket udløser henholdsvis 1 eller 2 point.
  • Hvis du efter touchdown vælger at gå efter ét point, kaldes det "Extra point". Går du i stedet efter de mere risikable 2 point, kaldes det "2-point conversion".
  • Lykkes det ikke det angrebene hold at nå helt ned til modstanderens endzone, kan holdet forsøge at sparke bolden op mellem modstanderens 2 målstolper til et field goal, der resulterer i 3 point.
  • En kamp varer 60 minutter, inddelt i 4 quarters på hver 15 minutter. Mellem 2. og 3. quarter er der en længere pause.
  • For at beholde bolden, har det angribende hold 4 forsøg til at bevæge bolden 10 yards (9,1m) fremad. Disse forsøg kaldes downs. Imellem hver down vil det blive oplyst, hvilken down der skal spilles, og hvor mange yards der fortsat mangler før angrebet på ny kan få 4 nye downs (og dermed ikke give modstanderen forsøget). Opnår angrebet kun én yard på deres først down, vil det efterfølgende være 2nd & 9, altså anden down med 9 yards igen.
  • Når man ikke de 10 yards på de 4 downs, overtager modstanderholdet bolden, der hvor angrebet sluttede. Derfor bruger man ofte 4. down på enten at forsøge sig med et field goal, altså score point, eller med det der kaldes et punt. 
  • Når man punter bolden, sparker man den så langt ned mod modstanderens endzone som muligt, for at give modstanderen et så dårligt udgangspunkt for at nå op at score, som muligt. Der hvor modstanderholdet overtager bolden, er der hvor de starter deres angreb/angrebsserie.

Holdene

Regler amerikansk fodbold
Et amerikansk fodboldhold. Hvert hold har 11 spillere på banen af gangen.
  • 2 hold hver med 11 spillere på banen af gangen.
  • Spillerne inddeles ofte i 3 forskellige kategorier. Angreb, Forsvar og Special teams.
  • Hvilke 11 spillere der er på banen afgøres af hvilken formation både angrebet og forsvaret vælger at stille op i.
  • Angrebets formation er ofte baseret på. om angrebet vil løbe eller kaste bolden,  imens forsvarets formation ofte er baseret på. hvad der menes er det bedste forsvar mod angrebets formation.
  • Når holdet spiller enten angreb eller forsvar, er det sjældent de samme spillere, der har en rolle på begge formationer.

Banen

Regler amerikansk fodbold
En amerikansk fodboldbane på i alt 120 yards, hvoraf der er 10 yards i hver endzone.
  • Banens dimensioner er 120 x 53 1/3 yards - eller 109,7 x 48,8 meter. 
  • Hver endzone er 10 yards dyb, hvilket efterlader en 100 yards lang bane.
  • I midten af hver endzones baglinje står målstolperne, der benyttes til extra point og field goal.
  • Linjen inden endzone kaldes for "Goal line". Krydser angrebet denne linje med bolden, resulterer det i et touchdown.
  • De 20 sidste yards op mod forsvarets endzone kaldes for "Red zone". Red zone har ingen officiel betydning for spillet, men bruges som indikator den situationen, når angrebet når ned i red zone, hvor de burde kunne score point. Som minimum 3 i form at et field goal, da det burde være muligt for holdets kicker at sparke bolden mellem målstængerne indenfor de sidste 20 yards.

Bolden

Regler amerikansk fodbold
En amerikansk fodbold med sine ikoniske hvide syninger og i brun læder.

En amerikansk fodbold er oval og let genkendelig, da den ofte er produceret i brun læder og har tydelige syninger ned langs den ene side. Når bolden kastes, flyver den i en spiral og drejer som regel rundt om sig selv.

Pointscoring

Touchdown: 6 point - Bolden krydser stregen ind i modstanders endzone. Efter et touchdown har det scorende hold muligheden for forsøge at lave enten et extra point eller en 2-point conversion.

Extra point: 1 point - Efter et touchdown kan angrebet vælge at sparke bolden op imellem de to målstænger nede bag angrebets endzone. Det mere sikre forsøg for point efter et touchdown.

2-point conversion: 2 point - Istedet for at gå efter det mere sikre "extra point", kan det scorende hold forsøge at få bolden til at krydse stregen til modstanderes endzone endnu engang efter succesfuldt at have scoret et touchdown til 6 point først.

Safety: 2 point - Lykkedes det en forsvarsspiller at tackle en spiller i boldbesiddelse helt nede i angrebets egen endzone. Udover de 2 point holdet modtager, overtager de også boldbesiddelsen efter et kickoff.

Formationer

Angreb stiller ofte op i formation alt efter om de ønsker at løbe med bolden eller kaste den. Et eksempel på en løbeformation vil være flere store spillere, der kan skubbe modstanderforsvaret tilbage og give den løbende spiller (oftest en "runningback"), en chance for at komme ned af banen. I en kasteformation vil man som angreb derimod have flere lettere og hurtigere spillere på banen, som hurtigt kan komme ned af banen og fri af forsvarende modstandere.

Fælles for alle angrebsformation er at holdet skal have 5 linemen (linjemænd) på banen af gangen, som alle skal stå på  line of scrimmage, hvor bolden ligger inden spillets start. De 5 linemen er inddelt i 1 center, der står i midten af de 5 linemen, efterfulgt af 2 guards, der står på hver deres side af centeren. Yderst står 2 tackles.

Et forsvar stiller altid op i den formation, de bedst mener, der kan forsvare mod det spil, de tror angrebet skal til at udføre. Stiller angrebet op i noget, der ligner en løbeformation, vil forsvaret have flere større spillere på banen - eksempelvis linebackers. Stiller angrebet op i noget, der ligner en kasteformation, vil forsvaret have flere mindre og hurtigere spillere på banen - eksempelvis cornerbacks og safetys, også kaldet defensive backs.

Begreber & straffe

Interception: Når en spiller fra det angrebne hold kaster bolden, og en forsvarsspiller griber bolden. Indtil den gribende forsvarsspiller bliver tacklet af en angrebsspiller, har han/hun muligheden for at løbe ned og score touchdown. Der hvor spilleren, der lavede interception, tackles, er der hvor hans/hendes angreb starter det efterfølgende spil, medmindre vedkommende når at score touchdown på returneringen. 

Fumble: Når en spiller i boldbesiddelse tackles og mister kontrollen over bolden og taber den, inden spilleren få et knæ i jorden. Bolden er dermed fri, og den første spiller der samler den op, overtager boldbesiddelsen uanset spillerens hold. Spilleren må løbe med bolden og returnere bolden mod modstanderens endzone i et forsøg på at lave touchdown, indtil han/hun tackles. Der hvor spilleren tackles, kaldes spillet dødt, og spillerens angreb overtager på næste spil. Har spilleren et knæ i jorden, inden der mistes boldbesiddelse, ses spilleren som nede, og spillet er derfor dødt. 

Forsøger angrebet at kaste bolden bagud, og lander bolden på jorden, ses dette også som en fumble, og samtlige spillere på begge hold må ligeledes samle bolden op.

Sack: Når det angribende holds quarterback tackles af en forsvarsspiller, imens han/hun stadig har boldbesiddelse, kaldes dette et sack. Dette er et meget godt spil for forsvaret, i og med at angrebet rykkes tilbage ned af banen til der, hvor quarterbacken blev tacklet, samtidig med at angrebet har mistet en "down". Altså et af deres forsøg på spillet, der i dette tilfælde endte med at give negative yards. 

Off-side: En spiller fra en af de 2 hold står over modstanderens del af line of scrimmage, når spillet sættes i gang. Resulterer i at spillet tages om, og det skyldige hold straffes med 5 yards til modstanderens fordel.

False start: Når angrebet har valgt deres formation og går op mod line of scrimmage og stiller sig klar, skal alle spillerne på nær centeren stille sig i det, der kaldes "set position". Altså vise at de er klar til at udføre spillet. Efter spillerne står klar, må de ikke begynde at bevæge sig, i og med at dette kan få forsvarsspillere til at tro, at spillet sættes i gang. Resulterer i 5 yards straf.

Delay of game: Efter et spil er kaldt dødt, har angrebet 40 sekunder til at starte næste spil. Når de ikke det, inden de 40 sekunder er gået, resulterer det i en 5 yards straf til angrebet.

Pass Interference: Sker når angrebet kaster bolden, og en spiller der er i stand til at gribe bolden, forstyrres i sit forsøg på at gribe bolden. Både angrebet og forsvaret kan begå pass interference mod sin modstander. Begår angrebet fejlen, resulterer det i 10 yards straf til det angribende hold. Begår forsvaret fejlen, resulterer det i det, som kaldes en "spot foul", og angrebet får lov at starte næste spil, der hvor fejlen begås. Begås fejlen i forsvarets endzone, starter angrebet næste spil på 1-yard linjen, kun en enkel yard fra et potentielt touchdown.

Hvor kan man spille amerikansk fodbold i Danmark?

Amerikansk fodbold kan spilles i hele landet, hvor der findes 63 klubber indeholdende mere end 4200 aktive spillere i 2017. 

Mange af disse vælger i dag at benytte sig af medlemssystemet Holdsport, der forener spillere, trænere, forældre, kasserer, webmaster mm. i et digitalt univers med mulighed for bl.a. at tilmelde sig kampe og automatisk blive adviseret om nye aktiviteter på holdet. Systemet inderholder også funktioner til at booke baner, betale kontingent og opsætte en gratis hjemmeside. Derudover slipper man som klubansvarlig for manuelt at indrapportere CFR-medlemstal.

Oprettelsen er 100% gratis på Holdsport, uanset om du er en del af et lille hold eller en større klub. Prøv det af ved at klikke på "Opret profil" øverst på denne side. 


Reglerne i denne artikel er baseret på de officielle regler fra NFL.

Klar til at komme i gang?

Udforsk appvagt, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner