Curling og regler

Curling.jpg
En curlingspiller i aktion. Sportsgrenens navn stammer fra den bevægelse, en sten foretager sig på isen, når den "curler".

Curling kort fortalt

Curling er et spil på is, hvor det gælder om at placere en curlingsten på en cirkel i isens modsatte baneende. Det hold der kommer tættest på cirklens midte, når alle sten er sat, får point/points i tilfælde af flere sten. Når curlingstenen har sluppet kasterens hånd, må holdkammeraterne feje isen foran stenen for at påvirke den endelige placering på pointpladen. Det er ligeledes tilladt at skyde andre sten væk.

Grundlæggende viden om curling

  • Hvert hold har 4 spillere (og 1 reserve ved EM, VM og OL)
  • For at score point skal man have minimum én sten placeret eller i berøring med “huset” ved en endes slutning, som er bedre placeret end modstanderens bedste
  • Mulighed for at score flere point ved flest tættest placerede sten i “huset” ved en endes slutning
  • En kamp varer 10 ender/omgange af 8 stenkast per hold - 2 af hver spiller
  • En kamp kan IKKE ende uafgjort - normalt varer en kamp to en halv time
  • Scoreboard I hallen viser pointfordeling ende for ende og holdenes stenfarve
  • Ingen dommer - fair play forventes. Curling er en gentlemansport
  • Lodtrækning om hvem der sætter først - herfra sætter holdene sten på skift

Holdene

Regler i curling
  • 2 hold af 5 spillere (4 spillere plus 1 reserve)
  • Etter: Den spiller, som sætter holdets første to sten på holdet i hver ende
  • Toer: Den spiller, som sætter holdets sten nummer 3 og 4 i hver ende
  • Treer: Den spiller, som sætter holdets sten nummer 5 og 6 i hver ende. Treer’en er også viceskipper, hvilket vil sige, at han står placeret nede i huset, når det er skipperens tur til at sætte sine sten til sidst i hver ende
  • Skipper: Spilleren der bestemmer holdets taktik. Står i huset og holder øje med stenens curl og retning og bestemmer, hvordan næste sten skal spilles. Skipperen sætter normalvis de to sidste sten i hver omgang. Kaldes også for firer.
  • Holdets rækkefølge i forbindelse med stenenes kast er dermed normaltvist etter, etter, toer, toer, treer, treer, skipper og skipper. Det giver i alt 8 kast af hvert hold i hver ende
  • Den 5. spiller - altså reserven - har tjansen at teste sten med træneren inden kampen, da stenene har forskellig "curl", som det hedder
  • Et hold bærer samme farve på tværs af alle spillere og reserven. Traditionen er, at hold bærer lyse farvenuancer af spillertøjet, hvis de tildeles en lys farve i stenens håndtag og omvendt

Banen

  • Banens dimensioner er 45,7 meter lang og 5 meter bred. I begge ender findes huset, så man er fri for at slæbe stenene tilbage ved endeskift
Regler i curling
  • Huset er 3,66 meter i diameter
  • Selve huset minder om en skydeskive, men modsat bueskydning tæller husets ringe i curling ikke for forskellige point. Farverne er udelukkende en indikator for, hvor tæt på husets midte stenene ligger, så man kan afgøre, hvem pointet/pointene tilfalder
zoomfield.png
  • Fra Tee-line og Hogline er der 6,4 meter
  • Fra den ene Hogline til den anden Hogline er der 21,94 meter
  • Hack: Stenen og kasterens afsæt i modsatte ende af huset
  • Hog-line: To linjer på banen foran hvert hus, Den første linje angiver, hvornår stenen senest skal være sluppet hånden. Hvis spilleren slipper håndtaget, og dermed stenen, for sent, skal stenen fejes ud af banen, før den når huset og de andre placerede sten. Den anden hog-line angiver sammen med Tee-line “Free Guard Zone”
  • Free Guard Zone: Banearealet som man kan vælge at lægge sten i, som modstanderens etter IKKE må tage ud. Gælder kun de første 4 stenkast i hver ende - det vil sige indtil holdenes toere skal sætte sten. Selvom man ikke må fjerne modstanderens guard, er det tilladt at tage sin egen guard ud med sin anden sten i Free Guard Zone
Regler i curling
I zonen, der for eksemplets skyld er farvelagt grøn, må der placeres sten, som bruges som guards. Disse guards må ikke tages væk før det 5. kast i enden
  • Back-line: Baglinjen som markerer banens slutning i længden. Linjen er placeret i bunden af huset, selvom selve isen fortsætter bag dette punkt i banens længde. Hvis en sten passerer back-line, må den skubbes ud af spil, da den ikke tæller med i enden
  • Centerlinje: Linje der skærer begge banens tee-lines
  • Sidelinjer: En i hver side, som stenen ikke må berøre. Sker dette, er stenen dømt ude af spil
  • Huset: Pointcirklens navn. Spillets formål er at ligge tættest tee line med så mange sten, som muligt i hver omgang.
  • Tee-line: Linje som skærer gennem husets midte
  • Tee: Husets midte

Curlingstenen

Curling og regler

En curlingsten vejer 20 kg. og er 90 cm i omkreds. Den er støbt i poleret granit, og bunden er hul og flad, så den glider let på isen. Øverst er der et håndtag i den farve, holdet spiller i, så man kan kende forskel på stenene. 

Ordet curl, der ligger navn til selve sporten, er et begreb for den sku, stenen får med sig i afsættet. Enten er dens curl venstreskruet (out-hand/mod uret) eller højreskruet (in-hand/med uret) i sin rotationsbevægelse, hvis man er højrehåndet og omvendt hvis venstrehåndet. Man curler blandt andet stenen for at sørge for, at den drejer uden om en guard og alligevel placerer sig bag guarden.


Pointscoring

  • Tætteste sten på husets midte får 1 point
  • Kun ét hold kan score point hver ende
  • Point scores for hver sten, der ligger nærmere husets midte end modstanderens nærmeste sten - mulighed for max. 8 point hver ende, selvom dette scenarie er højst usædvanligt

scoringexamples.png
  • Holdet der scorer point i en ende, sætter første sten i den næste ende og mister dermed “hammeren” i den nye ende
  • I tvivlstilfælde omkring, hvilken sten, der er bedst placeret i forhold til tee, må der måles
  • Det er tilladt at give op før tiende ende er færdigspillet, hvis et hold føler, at de ikke kan nå at undgå at tabe
  • I tilfælde af uafgjort score efter 10 ender, spilles ekstra ende/ender. Første hold, der scorer point, vinder


Taktikbegreber

Regler i curling
  • Indlæg: En sten som spilles ind i huset
  • Take-out: Når man skyder modstanderens sten ud af huset
  • Double take out: Når man skyder to af modstanderens sten ud af huset
  • Guard: En sten som bruges til at dække for sten bagved. Der findes forskellige definitioner på guards - en Corner Guard er placeret væk fra centerlinjen, mens en Center Line Guard er lagt på selve centerlinjen, så dens formål er at blokere for en sten i husets midte også kaldet tee-line
  • Point-sten: Den sten i huset, som giver point som følge af at ligge bedst placeret. Kaldes også scot
  • Second skot: Næstbedst placerede sten i huset
  • Hammer: Den fordel, som holdet med den sidste sten i hver ende, har. Taberen får hammeren i næste ende. 
  • Blank end: Færdigspillet ende/omgang, hvor huset er tomt (ingen point)
  • Har man sidste sten/hammeren, og der ikke ligger nogen sten inde i huset, er det ofte en fordel at sende hammeren igennem huset i stedet for at tage det nemme point. I tilfælde af blank end bevarer man nemlig fordelen af at sætte sten sidst i næste ende. Curling handler dybest set om at tage point fra modstanderen, når de har sidste sten, eller at sørge for, de kun får ét point, når de har hammeren
  • Den sko, man glider på, har en glat sål, som er en fordel når man skal glide hen ad isen. Den anden sål er lavet af rågummi, som har den fordel, at den bruges til at holde balancen

Fejning med kost

Holdkammeraterne til ham, der sætter stenen, har til opgave at feje foran stenen. Ved at feje sikrer man, at stenen curler/drejer mindre, og at den bevæger sig længere ned ad banen. Det skyldes, at kostens skumgummipude opvarmer isen og på den måde nedsætter friktionsmodstanden.

Man må feje i lige præcis den retning, som man vil, så længe man ikke rammer stenen med kosten. Sker det, at man kommer til at røre selve stenen, skal stenen tages ud af spil, før den når huset og evt. de andre sten. Når den ikke at blive taget ud må det modsatte hold bestemme, om spillet skal få lov at stå, eller om de påvirkede sten skal stilles tilbage, hvor de stod, før de blev ramt af den curlende sten.

Der må fejes af to medspillere til den stensættende spiller, når stenen er mellem de to tee-lines. Hvis stenen har/får tilført så meget fart og længde som følge af fejning, at den passerer tee-line i huset, må en spiller fra det sættende hold feje foran stenen, selvom de som udgangspunkt ikke driver fordel af, at stenen driver så lang ud af huset, som muligt. På det modsatte hold er det kun skipperen eller viceskipperen, som i forvejen står i huset, der må feje efter tee-line. Begge to vil som udgangspunkt altid have gavn af at feje så meget som muligt, så stenen ruller så langt væk fra tee-line eller endda helt ud af huset.

Når det er skipperens tur til at sætte stenen, er det i stedet viceskipperen, der står i huset og har ansvar for at feje efter tee-line/pointcirklens midten.

Hvor kan man spille curling i Danmark?

  • 4 deciderede curlinghaller i Hvidovre, Tårnby, Esbjerg og Gentofte
  • 8 skøjtehaller, hvor isen deles med ishockey

På Holdsport kan curlingsporten administreres og koordineres på hold- og/eller klubplan. Opret et hold/klub helt gratis ved at klikke "Opret profil" øverst på denne side og vælg "Anden sportsgren". Udforsk alle appens fordele såsom aktivitets- tilmelding og notifikationer, detaljerede medlemslister, kontingentbetaling, klubhjemmeside og meget meget mere. Har du spørgsmål til oprettelse af en forening, så læs her om regler for foreninger.

Klar til at komme i gang?

Udforsk appvagt, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner